Det opstod sådan, at jeg kørte fejemaskine og skulle læsse af - - og så sidder der noget sand, som jeg lige skulle have ud. Sandet falder ned over min sko og jeg fejer det væk. Tænker ikke mere, jeg skulle bare videre. På et tidspunkt vil jeg tage min sok af og ryste den - - og ser så, at det var lidt agressivt, det sand. Det var lidt ru og der var fugtig, så virker sand som slibemiddel. Jeg fik vasket mine fødder og blæst sokkerne rene. Det så meget pænt ud og jeg gik videre. Næste morgen var den lidt mere rød end den plejede. Når jeg fik nye indlæg i skoene, tjekkede jeg ofte om de trykkede. Foden blev mere rød og jeg gik til lægen med det samme. Jeg fik noget mod resistente stafylokokker - - i pilleform, jeg skulle tage tre om dagen. På et tidspunkt fik jeg over 30 om dagen og det hjalp ikke. Jeg sagde til min læge, at han skulle finde ud af noget. Det her holder jeg ikke ud. Min tå var sort. Den var begyndt at falde af. Det ønsker jeg ikke for nogen. På sygehuset kunne de godt se, at alt det dårlige skulle skæres væk. Det er ikke nemt at få sådan et sår til at gro sammen. Jeg havde vacuumapparat på, det ville ikke gro sammen. Der var ikke andet at gøre, end at tage dem ved siden af også. Det ville ikke hele op. Jeg var både i trykkammer og fik kar-kardiografi. Der var ikke andet at gøre end at amputere forfoden - - og se, om de kunne stoppe der. Men det kunne de ikke. Det gik jeg med cirka to måneder, før de måtte tage forfoden. Da vi nåede til hælen, fik de stoppet infektionen. Men der var ikke noget til, at holde knoglen på plads. Så den gik ud gennem hælen. Jeg begyndte at besvime, fordi jeg ingen følesans havde. Da jeg havde prøvet nogle gange at ligge og rode rundt - - tog jeg på sygehuset, hvor de sagde, at jeg skulle slappe af til efter jul. Så mødtes vi nytårsaften, hvor jeg blev amputeret første gang. På en måde var det en befrielse, for da gik det kun fremad. Måske skulle man gribe ind lidt før og ikke eksperimentere for meget. Hvis det alligevel er nyttesløst. Derfor var jeg også hurtig i anden omgang, da jeg fik en vabel - - og al huden pludselig vendte en halv omgang fra forfoden til hælen. Det var en lille bitte vabel, jeg havde fået. Da jeg kom på sygehuset, sagde jeg til lægen - - at denne gang skal vi ikke eksperimentere. De tager nogle prøver og jeg bliver lokalbedøvet - - for at se, om der er koldbrand i benet. Er der koldbrand, skal benet af under knæet. Hvis ikke, måtte det hele op. Blodtilførslen var ok. Den var cirka 70%, så det kunne godt hele op. Men hvis det er koldbrand, er der kun én vej. Det er, se at få det af. Da de vidste, at jeg havde en fin blodtilførsel til under knæet - - var der ingen grund til at eksperimentere. Koldbrand kan gå så stærkt, at så er det måske hele benet. Jeg havde det fint med at være amputeret på det anden ben - - i tre år på det tidspunkt. Ingen problemer i det. Men lige med den første gang, man ved jo ikke rigtigt. Jeg bliver også klogere jo, efter at have prøvet det nogle gange. Al den medicin, jeg fik, gjorde det ikke bedre. Men det var det eneste, der var at gøre.