Hej. Jeg hedder Anne Petersen og jeg arbejder i Psyklnfo Kompetencecenteret for Recovery i Region Sjælland. Jeg skal prøve kort at forklare den her figur, hvor vi har taget CHIME-elementerne. De her fem bogstaver, der repræsenterer, og står for, det vi alle har brug for at opleve og mærke i vores liv, for at leve gode liv. Hvor vi har taget dem og sagt, hvordan ser det ud når man er på toppen, når det er bedst i ens liv. Til når det rammer bunden. Når det er værst. Hvordan ser de her fem elementer så ud? Og sagen er, at vi er aldrig helt på toppen. Vi kan sagtens være helt på toppen, men det er ikke et sted, hvor man kan sige, jeg vil bare gerne opleve det her hele tiden. Fordi så har jeg det godt. Et menneskeliv er, hvor det står og svinger lidt og bevæger sig lidt op og ned. Men sagen er, at når man oplever psykisk lidelse, så ryger man ofte i bund på dem. Og det er faktisk den bevægelse, der er rigtig vigtig også at få vendt igen, så man kan komme til at leve sit helt eget gode liv igen. Sammen med dem, som man holder af og det der er vigtigt for en. Hvad der ligger i de her fem elementer? De her fem bogstaver. Det er forskelligt fra menneske til menneske, fordi det afhænger jo af, hvem vi er som person. Hvad vi har oplevet i vores liv. Hvor vi bor henne. Hvad vi holder af. Hvor vi holder af at være. Og så videre. Så man skal kigge på de her fem elementer i forhold til sit eget liv og så finde ud af, hvad er det der er vigtigt for mig? Eller hvis man står der, hvor man er helt mismodig i sit liv. Hvad har der været vigtigt for mig? For igen at kunne finde vej tilbage til det. Og sagen er, som sagt, det fede er at stå i den side, hvor det hele er på toppen. Hvor det er godt. Og når man står derovre, så oplever man for eksempel at have et positivt selvbillede. Hvis vi starter med I. Man oplever at kunne se sit eget værd. Man oplever at kunne se sine styrker og ressourcer og kunne mærke, at man betyder noget for andre. Og kunne bruge sig selv i de roller. Men desværre er det sådan at mange, når de rammes af psykisk lidelse, så skammer de sig over det. Det kan være man tager de fordomme på sig, der findes om psykisk lidelse. Og så tænker man, er det sådan jeg også er nu? Det kan også være, at det er fordi man har det så svært, så kan man ikke længere være den man gerne vil være over for dem der betyder noget for en. Og så kan det være man trækker sig fra dem. Det betyder, at man for eksempel i forhold til det her C, Forbundethedsfølelsen. At man går fra en følelse af at have været en væsentlig del, en betydningsfuld del af de vigtige fællesskaber, hvor man har følt sig forstået og hørt og man har noget at bidrage med ind i dem. Og har mærket det her fællesskab. Så skiftes det ud med at man mærker en ensomhed, en forlathed i stedet for. Måske netop i den her skam over at man ikke kan være den ind i fællesskabet man selv synes man gerne vil være. Det kan også trække M'et med, altså oplevelsen af meningsfuldhed med sig ned. Og det kan både være fordi man ikke længere, altså hvis man trækker sig fra fællesskaberne, mister sin rolle ind i dem, så kan man ikke længere bruge sin tid meningsfuldt, som man har gjort det før. Og man kan komme til at opleve en meningsløshed og en tomhed i tilværelsen i stedet for. Og det kan også være alt det der har givet ens liv mening. Det svinger også i den her bevægelse, fordi Mennesket er et flokdyr. Og om det så er et flokdyr med andre mennesker, nære venner, familie, foreningsliv, de få andre man deler interesse med, eller natur eller hvor det er. Hvis du har trukket dig fra de steder, de fællesskaber, så kan du opleve meningsløshed og tomhed i din tilværelse. Det kan også give en grundlæggende mistillid til sine egne evner. En oplevelse af magtesløshed, som jo står i kontrast til det her med at opleve, at man har handlekraft. Man kan forme sit eget liv. Det kan også være, at man oplever, at man ikke bliver inddraget så meget i fællesskaber. Folk lytter ikke på samme måde til en. Eller man oplever, at man ikke kan give fællesskaberne den handlekraft, man havde før. Og så oplever man, at man ikke betyder det samme, osv. Det kan virkelig være sådan en nedadgående spiral, det her. Og det kan jo så gøre, at man i stedet for at have håb og drømme for fremtiden, så oplever man en håbløshed, eller en ligegyldighed, eller en frygt for fremtiden. En grundlæggende mismodighed. Så det jeg håber, at jeg har fået illustreret, det er, at de her byggesten i et godt liv, det der er vigtigt for os for at kunne leve et godt liv, de trækker altså hinanden med ned, når man rammes af psykisk lidelse for eksempel. Fordi de hænger så nært sammen. Vores følelse af hvem vi er, hænger sammen med vores følelse af forbundethed, vores følelse af meningsfuldhed, vores håb og drømme og vores empowerment. Det hele hænger simpelthen sammen. Det gode er, at det hænger også sammen, når vi så skal bygge os selv eller hinanden op igen. Og sagen er faktisk, at ligesom det kan være hvad som helst, der trækker hinanden med ned af de her elementer, så kan det også være hvad som helst, der trækker hinanden med op igen af de her elementer. Så hvis man står her nede på bunden, eller man står der sammen med sin kære, som er ramt af psykisk lidelse, eller man måske står der sammen, fordi det hele bare har været hårdt en lang periode, så kan man begynde at bygge hinanden op, og det kan andre også gøre. Andre venner, andre familier, andre fællesskaber og psykiatrien. Alle kan vi være med til at gøre en forskel på de her elementer. Man kan gøre det direkte på dem alle sammen. For eksempel i forhold til identiteten. Hvis du står dernede, og du bare oplever selvhad måske selvstigma, så skal vi have vendt det. Vi skal have skammen væk. Vi skal igen få øje på alt det, vi er værd. Og det kan man sige højt, og man kan gøre alt hvad man kan for at vise det. Pege på det. Ja, sige det højt. Og det kan man også gøre ind i fællesskaberne. Både ved at træde ind i dem igen. Blive en del af foreningslivet, eller arbejdspladsen, eller familien igen, eller vennegruppen. Hvordan det er, vi kan få åbnet dørene ind til det igen. Og træde et skridt ind i det. Så giver det rigtig god mening. Meningsløsheden skal byttes ud med igen at opleve mening. Og det kan være ved at sige, hvad holder jeg af at bruge tiden på? Hvordan forstår jeg min egen situation? Både i forhold til hvad der er sket med mig, siden jeg står hernede i bunden. Og ud af det også, jamen hvad er så egentlig vejen videre for mig? Hvad er det for en mening, jeg kan trække på her, for at komme videre? Vi kan tale om håb og drømme. Vi kan tale om dem, der har været en gang. Vi kan tale om, hvad det er, der kunne være vores håb og drømme for fremtiden nu. Det knytter sig også rigtig meget sammen til den her meningsfuld brug af tiden. Jo mere vi gør det, der giver mening for os, jo nemmere bliver det også oftere at få håb og drømme for fremtiden. Og alt det knytter sig jo også rigtig tæt til handlekraften. Når vi først får tag om det her igen, så handler vi også. Så gør vi noget. Og det kan også i sig selv være en rigtig god pointe. Og gøre noget. Træd ud i det. Gør det sammen. Fordi også oplevelsen af at kunne gøre noget, det giver os bare endnu mere til alle de andre elementer. Så pointen med figuren er: Vi vil gerne stå i den gode side. Og det er der, vi skal hen igen. Vi ryger til bunds, når vi oplever psykisk lidelse. De trækker hinanden med ned, de her elementer. Men de trækker også hinanden med op igen. Og vi kan gøre noget helt konkret for, at vi kommer op. Ved at tale om det. Ved at gøre noget sammen. Det håber jeg, I har taget med jer. Og at det kan inspirere til, at I igen får fat på de her ting og kommer til at stå stærkere.