Hver dag er en Guds gave om det så regner eller sner. Jeg kan rejse mig op og gå min vej. Det betyder noget for mig. Komme ud og snakke med andre mennesker. Få at vide, at de dårligt kan se, at jeg går på kunstige ben. Jeg øver mig også hver dag. Den positive tilgang til livet har jeg altid haft. Sygehuset har også spurgt om jeg ikke kunne tale med nogen, der lige var amputeret. Så tager jeg gerne lange bukser på. "Ja du kan sagtens, du har jo ikke prøvet det her" siger de. Når jeg så hiver op og de kan se mine kunstige ben - - så snakker vi på en anden måde. Men at folk skal sidde i en kørestol og stritte med et ben - - enten skal de bruge benet eller også skal de sidde i kørestolen. Få indrettet din hverdag så du kan være i den. Det er vigtigt. Jeg tømmer både opvaskemaskine i kørestol og med ben på. Det er nemmere med ben på, men jeg tænker ikke over det. Det eneste skidt, ved at sidde i kørestol, det er når man skal støvsuge. Så får du ledningen rundt om et hjul og slangen rundt om det andet. Det må så vente til jeg har ben på. Det er småting. Min hverdag er blevet sådan, at jeg måske kun når at klippe få meter hæk - - så klipper jeg lidt en anden dag. Det rager ikke så vidt. Vi er nået dertil at jeg har, hvad jeg har. Det skal jeg leve med og have det bedste ud af.