Jeg fik faktisk to muligheder. Jeg havde både - - fået hernede, og så havde jeg fået - i behandlingspsykiatrien. Men jeg valgte simpelthen - Socialområdet, fordi jeg synes måske det var - - rart at se borgerne og patienterne, når de - - er kommet ud af en behandling, og når de er blevet udskrevet, så man - - skal være med til at give dem - - en funktionel hverdag efter en - - måske muligvis en diagnose eller et hårdt forløb. Jeg synes, man skal vælge Socialområdet som praktiksted - - fordi den målgruppe - - man kommer til at arbejde med - - man når hinanden, man rammer hinanden på et helt specielt punkt. Og jeg synes helt klart, at Socialområdet er her hvor du rent faktisk, som ordet - - indikerer, kommer til at være social på det område, - du nu engang er indenfor. Man lærer mennesker at kende på en helt anden måde, og man får tid til dem. Man får tid til at danne noget der minder om relationer. Jeg synes jo det er rart. Som vi får at vide på skolen, vi er den nyeste viden. Det er os der kommer og skal give en masse viden videre til dem som - - måske har været i faget i mange år. Og jeg nyder det. Folk tager rigtig godt imod én, og de har - - forståelsen for, at man er kommet for at lære. Så jeg synes - - alle steder jeg har været, har de taget rigtig godt imod én. Som praktiksted lærer vi super meget af at have - - elever, fordi eleverne kommer med den her nye - - viden fra uddannelsen og med de her nye spørgsmål - - som vi nogle gange aldrig har været ude for at blive stillet før. Vi bliver hele tiden holdt varme i vores viden og vores kunnen, - fordi eleven hele tiden stiller relevante spørgsmål. I og med at vi får så mange spørgsmål. I og med at vi får så mange elever ind, som rigtig gerne - - vil det her, som gerne vil have en god praktik - - i de 17-18 uger, de nogle gange er her i, - så tvinger det os til at være imødekommende - - over for eleverne, men også virkelig vise dem, hvorfor - - vi mener, de er kommet til det rigtige praktiksted. Det du kan forvente - er en arbejdsplads med rigtig mange forskellige måder at gøre - - tingene på. Lige som alt andet - - pædagogisk, så hvis det ene ikke virker, så gør vi det på en anden måde. Så en arbejdsplads der er i bevægelse hele tiden, og hvor du kan bidrage lige meget, hvad du har i rygsækken. Alle bliver hørt og alle er lige. Om du er elev, eller om du er vedleder eller bare medarbejder, det betyder ikke noget. Så er vi også en masse forskellige mennesker. Vi er pædagoger. Vi er - - socialfagligt team. Vi er assistenter. I realiteten er vi en masse mennesker - - som snakker sammen med hver vores baggrund. Det kommer der rigtig gode ting ud af. Magtanvendelser og sådan noget, må vi helst ikke have med at gøre, - fordi vi er elever, og de skal passe på os. Men ellers får vi lov til at være med lige så meget som - - de andre kollegaer. Så det er kun for at beskytte os, at der er visse ting, vi ikke bliver - - blandet ind i. Du får i princippet lov til rigtig mange ting. Så længe eleven hele tiden har sine egne kompetencer med ind over. Eleven kan til enhver tid få lov til at sige fra, hvis det er nogle - - opgaver, eleven bliver stillet over for, som ikke er - - behagelige, som ikke giver mening for eleven. Det skal give mening alle veje fra. Men ellers prøver jeg som vejleder at tilbyde min elev, - alt hvad jeg overhovedet kan komme i nærheden af. Fordi indenfor Socialområdet - - kan det godt virke som om der tit og ofte ikke er særlig mange - - assistentopgaver, men - - det er der faktisk, når man går længere i dybden med dem. Og alt hvad vi overhovedet kan give eleverne, som praktiksted, vil vi gøre. Indenfor rimelighedens grænser selvfølgelig. Mit råd vil altid være, at gå ud i det med åbne arme. De ved du er kommet for at lære, - så de tager jo imod dig på en god måde. Vær som du er. Halvdelen af arbejdet, det er hvem du er. Så jeg synes det er vigtigt, at være den man er.