Du skal nu se en ABCDE-gennemgang på en patient. Læg mærke til, at det her er et eksempel på en ABCDE-gennemgang og at du blandt kolleger og i klinikken, kan møde andre, der gør det en smule anderledes, men når det samme igennem. Det her er derfor heller ikke en facitliste, men netop et eksempel på, hvordan man kan komme det hele rundt på en god måde Videoen bliver først vist i realtid og herefter gennemgår lægen Jakob, hvad det er, han undersøger under hvert bogstav. Læg også mærke til at monitoren er slukket, det er for at undgå forstyrrende biplyde her på videoen. God dag Hr.! Jan, det her det er en bevidstløs patient. Jeg foreslår, at vi laver en struktureret ABCDE-gennemgang. Ja. A; jeg kigger lige på luftvejene. Jeg kan altså høre, at patienten obstruerer. Ja. Vil du ikke være sød og fjerne hovedpuden? Og lige tage nakken tilbage og så lave et kæbe løft. Så anlægger jeg en nasal airway imens. Det lader til at have afhjulpet problemet, lad os gå videre til B. Og jeg kan se, at der brug af accessoriske respirationsmuskler. Der er hurtig vejrtrækning også selvom det lader til at være egalt. Jeg tænker, vi kan lige så godt sætte ilt op med det samme. Ja. Vil du ikke sætte en Hudsonmaske med reservoir op? På minimum 15 liter, tak. Så foretager jeg lungestetoskopi imens. Det lyder umiddelbart normalt. Ja. Og jeg kan se patienten er heller ikke cyanotisk, men vi skal lige have en SAT-måler på, kan du gøre det for mig? Ja tak. Så foretager jeg lungeperkussion imens. Vi har SAT på 96%. Og SAT på 96. Perkussionen den er egal. Okay. Jeg tænker, vi går videre til C. Ja. C; pæne farver. Der er en kraftig puls i radialis. Vil du ikke være sød at sætte blodtryksmanchetten på? Og så tænker jeg faktisk også 3-punkts monitorering, for det er en hurtig puls. Ja. Jeg måler et centralt kapillærrespons Det er på cirka to sekunder. Og vi har et blodtryk; 120/70 Og vi har en sinusrytme på omkring en 90 stykker. Godt, det lyder ikke umiddelbart bekymrende men, jeg tænker, vil du ikke være sød at anlægge et PVK for en sikkerheds skyld? Ja. Jeg lægger et PVK. Tak for det. Der er anlagt et PVK. Tak for det, Jan. Hjertestetoskopien den virker helt normal, jeg tænker, vi, går videre til D. Kan jeg ikke bede dig om at måle et blodsukker? Jeg måler et blodsukker. Så undersøger jeg patientens bevidsthedsniveau. Jørgen? Jørgen? Reagerer ikke på tiltale. Blodsukker: 5,8. 5,8 tak for det. Han reagerer heller ikke på let smertestimuli. Han er "U" på AVPU. GCS: 3 Jeg undersøger om han er nakke-ryg-stiv, og undersøgt pupillerne. De er runde og egale, reagerer naturligt på lys. Lad os gå til E. Hvis du måler en temperatur, så undersøger jeg patienten oppefra og ned. Ingen halsvenestase, abdomen er blød. Temperatur: 36,9. 36,9 tak for det. Naturlige tarmlyde. Jeg kigger efter tegn på DVT i underekstremiteterne, der lader ikke til at være nogen. Og ikke nogen ødemer i ankelniveau. Jan, jeg tænker, det sidste vi mangler, det er, at vi skal have vendt patienten om, så vi kan undersøge ryg og bagside. Ja. I det følgende vil Jacob gennemgå, hvad det er han undersøger under hvert bogstav. God dag Hr.! Jan, det her det er en bevidstløs patient. Jeg foreslår, at vi laver en struktureret ABCDE-gennemgang. Ja. Under "A" ser jeg på næse, mund, og hals om der er nogen åbenlyse skader, fremmedlegemer, hævelser, eller sekreter. Derefter lytter jeg efter lyden på vejrtrækningen om der er stridor eller snorken som tegn på obstruktion i de øvre luftveje. En luftvej kan enten være fri, truet, obstrueret eller sikker. I videoen afhjælper vi en obstrueret luftvej ved hjælp af hovedkip, kæbeløft og en nasal airway. Disse simple procedurer kan afhjælpe mange problemer midlertidigt, men har alle kontraindikationer som for eksempel mistanke om frakturer i hoved- eller nakkeregionen Husk altid at ringe efter hjælp tidligt ved mistanke om en truet eller obstrueret luftvej. Under "B" ser jeg efter om vejrtrækningen er usædvanlig hurtig eller langsom. Jeg kan bede en assistent om at tælle en respirationsfrekvens over et minut eller få et hurtigt estimat ved at tælle sekunderne mellem ekspirationerne. Jeg ser efter om der er brug af accessoriske hjælpemuskler, specielt musculus sternocleidomastoideus hos voksne. Jeg vurderer også om vejrtrækning er dyb, normal eller overfladisk. Er jeg i tvivl, kan jeg placere min underarm, så jeg kan mærke patientens udåndingsluft. Jeg ser også efter åbenlyse skader på thorax og om thorax hæver sig egalt. Hvis jeg er i tvivl, kan jeg placere hænderne på patientens brystkasse og observere bevægelserne. Når jeg stetoskoperer, lytter jeg apikalt og basalt, hvor henholdsvis luft og væske samles. Jeg stetoskoperer også midtaxilært, for at høre efter sideforskel bedst muligt. Som supplement kan jeg perkutere, selvom paraklinik som røntgen og specielt ultralyd, er betydeligt bedre. SAT-måleren placeres på fingeren, øretippen eller næsefløjen. Central cyanose kan være svære at opdage og ses generelt ikke ved en saturation over 80%. Ved mistanke om hypoxi giver jeg mest mulig ilt og titrerer derefter efter ned til en saturation på cirka 95% hos voksne. Ved bronchospasme kan der gives inhalationsmedicin samtidig med ilt. Husk, at lejring har stor betydning for patientens vejrtrækning, og relevant paraklinik som røntgen af thorax og A-gas. Under "C" vurderer jeg patientens farver. Er patienten for eksempel perifært cyanotisk eller bleg? Jeg mærker efter puls i arterie radialis og mærker om patienten er kold og klamtsvedende. Jeg beder om at få målt puls og blodtryk med passende intervaller. Jeg beder også om telemetri så, patienten kan monitoreres for arytmi Husk selvom, telemetri kan bruges til arytmi, kræver mistanke om iskæmi altid 12-punkts-EKG jeg måler et centralt kapillærrespons og supplerer, hvor relevant med et perifert. Jeg foretager hjertestetoskopi og får etableret minimum 1 IV-adgang tidligt i forløbet Jo dårligere min patient er, jo flere IV-adgange skal jeg bruge. Husk, at der kan tages blodprøver eller V-gas fra nyanlagt PVK. Lejring har ligesom under "B" enorm betydning og flere ting som vippe-test eller strække-ben-test, kan give information om patienten kan have gavn af væsketerapi. Husk, væskeinfusion og blodtransfusioner er behandlinger på niveau med alle andre og har selvfølgelig også bivirkninger. Under "D" bestemmes patientens bevidsthedsniveau ud fra skalaer som GCS eller AVPU. Hvis jeg smertestimulerer patienten, klemmer jeg ofte en kuglepen ned mod neglelejet frem for sternummassage. Jeg vurderer på pupillerne for størrelse, form og reaktion på lys både direkte og indirekte. Under "D" foretages der også en grovneurologisk undersøgelse i det omfang, det er relevant og patienten kan samarbejde. Jeg undersøger altid for nakke-ryg stivhed. Det er vigtigt at måle blodsukker. Blodsukker får du også med på A-gassen sammen med en række andre parametre, som kan forklare, hvorfor din patient bevidsthedspåvirket. Husk, at en bevidstløs patient altid er en kritisk patient. Sørg for at tilkalde hjælp tidligt i forløbet. Under "E" starter jeg altid med temperaturen og derefter undersøger jeg min patient oppe fra ned, hvor relevant. Jeg undersøger dog altid abdomen. I eksemplet i videoen valgte jeg at undersøge for halsvenestase, tegn på DVT og om patienten havde deklive ødemer på ankelniveau. Husk at undersøge, hvad der er relevant og ikke kun, hvad der er tilgængeligt. Så hvis der er behov for at afklæde eller vende patienten, skal du gøre det. Sørg dog altid for, at det foregår værdigt og patienten ikke bliver afkølet.