Jeg føler, jeg kommer hele vejen rundt om patienten her. Og det er rigtig vigtigt for mig. Det er kernen i at være sygeplejerske. Der er både det akutte aspekt, ambulatorie- aspektet, og så er der den stabile patient. Til tider er der travlt her. Det er der. Nogen dage er der ikke så meget at lave, og andre dage render man næsten hovedet af sig selv. Man skal kunne koordinere på en helt bestemt måde. Både med læger, kollegaer og med patienterne. Vi sørger for at hjælpe hinanden rigtig meget. Vi sørger for at vi allesammen er med, og at der ikke er nogen, der er bagud. Også at kunne grine og smile - og have det sjovt med dem man er sammen med. Så derfor skal humor også være en meget vigtig del af det. At have en kræftdiagnose kan være rigtig sørgeligt. Lige så meget som vi personale bruger humor, bruger vi det også sammen med patienterne. Og vi gør meget ud af at finde tid til at tale med patienterne - også selvom der er travlt. Der er det bare vigtigt, at jeg kan kommunikere med dem. Når de er glade, når de er kede af det, hvor de får et godt eller et dårligt svar. Jeg kommer ind på livet af mange i meget forskellige situationer. Sådan der, så kører du. Vi giver rigtig meget antibiotika, fordi mange af vores patienter kommer ind med infektioner i kroppen. Alle vores patienter har drop. Hvor de enten får enten væske eller medicin. Men de kan også vælte på 10 minutter, og så har vi pludselig et samarbejde med Intensiv. Vi giver rigtig ofte kemoterapi her. Patienterne kan være stabile, når de kommer. Men vi hjælper som sagt hindanden allesammen. Vi får kemo-kurset, når vi har været her i et kort stykke tid på afdelingen. Og nu synes jeg bare, at det er helt vildt spændende. Men jeg kom ind i det, fordi jeg har nogen rigtig gode kollegaer, der kunne vise mig, hvad jeg skulle gøre og sætte mig rigtigt ind i tingene. Det er så nørdet et speciale. Man ved ikke rigtig hvad man går ind til. Eller ud i hjemmeplejen. Så det er vigtigt, at vi ved, hvad vi hver især gør, og kommunikerer omkring de opgaver, der skal ud til patienterne. Det er jo lægerne, der står for alle ordinationerne og pljeforløbsplanerne i forhold til kemoterapien. Så der er en rigtig stor koordineringsopgave mellem mig og hende. Det er jo hende, der doserer alt medicinen, og det er også hende, der pakker den til patienterne, når de skal hjem. Mit samarbejde med famakonomen er rigtig stort.