De fleste kender til det at være trist og ked af det i en periode. At have en depression er dog noget andet og mere end dét. Forskellen er, at en depression varer i længere tid, - og er langt mere omfattende end blot at være ked af det. Det vil være hele din personlighed, der er påvirket, - og du vil have en række symptomer, der er til stede samtidig. Alle kan blive ramt af en depression. Der er tale om en af de helt store folkesygdomme. Omkring hver 5. får, på et tidspunkt i deres liv, en depression. Mange får heldigvis kun sygdommen én enkelt gang. Men cirka hver 10. af de ramte, får mere end 10 depressioner i deres liv. Dobbelt så mange kvinder som mænd rammes. Har du en depression, har du typisk være trist i længere tid, - og du har ingen energi eller lyst til noget som helst. Du har måske et meget lavt selvværd. Måske bekymrer du dig meget - eller bebrejder dig selv for ting, du har sagt eller gjort. Du kan føle dig konstant træt, have svært ved at koncentrere dig, - og kan slet ikke forestille dig, at du nogensinde vil få det bedre. Din fysik og appetit kan være påvirket, - så du har en meget lille appetit og deraf følgende vægttab. Ved en særlig form for depression - såkaldt 'vinterdepression' - kan appetitten tværtimod være øget. Har du en depression, vil du typisk have problemer med at sove om natten. Mange tror, at når man har en depression, vil man også få en såkaldt mani. Den kan bedst beskrives som det modsatte af en depression. Man er typisk hyperaktiv det meste af døgnet - og har svært ved at falde til ro og sove om natten. Men sådan hænger det altså ikke sammen. Får man begge dele, er der tale om en helt anden sygdom, - som kaldes en 'bipolar affektiv sindslidelse'. Sygdommen depression inddeles i let, moderat og svær depression - alt efter hvor alvorlig, den er. Ved den lette depression, har du nogle af ovennævnte symptomer. Men de er typisk ikke værre, end at du fortsat kan passe en hverdag. Jo mere alvorlig din depression er, jo sværere bliver dine symptomer, - indtil dit liv og din hverdag måske næsten går helt i stå. Sygdommen kan faktisk blive så svær, at den ender i en psykose. Det vil sige en tilstand, hvor du har svært ved at skelne fantasi fra virkelighed. Et andet tegn på en svær depression, kan være selvmordstanker. Det er defor vigtigt, at du kommer i behandling, - inden en depression bliver så alvorlig, - at du begynder at overveje at tage dit eget liv. Der kan være mange forklaringer på, at du får en depression. Du kan måske have haft problemer i længere tid i dit parforhold, på dit arbejde, - der kan være dødsfald i familien, du kan være blevet fyret, ramt af arbejdsløshed, - stress eller andet, der kan udløse en depression. Du kan samtidig være arveligt disponeret for at få sygdommen. Det vil sige, at du har arvet en sårbarhed overfor at få sygdommen. Det kan indebære, hvis du oplever noget meget belastende i dit liv, - kan det udløse depressionen. Behandlingen af en depression afhænger af, hvor alvorlig den er. Behandlingen kan bestå af psykoterapi og antidepressiv medicin. Enten alene eller i kombination af begge dele. Ved den lette depression, kan psykoterapi være tilstrækkeligt. Jo alvorligere depressionen er, - jo mere stiger behovet for en kombination af de to behandlingsformer. Det er desuden vigtigt at lære noget om sygdommen, - hvordan du kan leve med den, og hvordan du kan forebygge, at den vender tilbage. Hvis du får antidepressiv medicin, kan der gå op til 3-6 uger, før du mærker en forskel. Hvis medicinen ikke virker, kan man enten sætte dosis op - eller prøve med et andet præparat. Ved vinterdepressionen kan medicinsk behandling suppleres med lysterapi med en lampe, - som giver et lys, der er sammensat som solens lys. Depressionsbehandling kan foregå enten hos din egen læge - eller hos en privatpraktiserende psykiater eller psykolog. Du kan også være tilknyttet et psykiatrisk ambulatorium. Sammen med din behandler, skal du lægge en plan for dit behandlingsforløb. Du kan også lære meget mere om din sygdom i patientforeningerne. De vil desuden ofte have et målrettet tilbud - både til dig, der har en depression, og til dine pårørende. Ved en meget svær depression, kan det blive nødvendigt at blive indlagt på psykiatrisk afdeling - typisk fordi, du ikke er i stand til at tage vare på dig selv. Din tilstand kan faktisk blive livstruende. Enten fordi, du ikke har spist tilstrækkeligt gennem lang tid - eller fordi, du har fået svære selvmordstanker. I den situation har du brug for at være et sted, hvor man kan observere din tilstand, - og sikre, at du ikke tager livet af dig i den periode, hvor du er alvorligt syg. Hvis depressionen er meget svær, kan du også få tilbudt elektrochokbehandling - såkaldt 'ECT'. Det er den hurtigste og mest effektive behandling mod den meget svære depression. For hver gang man har haft en depression, - er det desværre sådan, at risikoen øges, for at få yderligere en depression. Har man derfor haft 3 eller flere depressioner, - anbefales det at have tæt kontakt til sin egen læge eller en psykiater, - og eventuelt få noget forebyggende medicin, som kan vare hele livet. Man udvikler ikke en svær depression fra den ene dag til den anden. Det er derfor vigtigt, at du og dine pårørende - er opmærksomme på de tidlige tegn på en depression. Henvend dig hurtigt til din egen læge for at komme i behandling. Jo hurtigere du kommer i behandling, - jo større er chancen for, at depressionen kun får et kort forløb. Har du akut brug for hjælp, kan du henvende dig på en psykiatrisk skadestue - eller en psykiatrisk akutmodtagelse.