Målet for din diabetesbehandling er størst mulig livskvalitet og et stabilt blodsukker. Men selvom du passer din type 1-diabetes - - kan du godt opleve perioder med for høje eller for lave blodsukre. Et lavt blodsukker kalder vi også hypoglykæmi. Vi siger, at et blodsukker under 3,9 mmol/l er for lavt. Men det er individuelt, hvornår du kan mærke et lavt blodsukker. Når du kan mærke et lavt blodsukker, kalder vi det for en føling. Din krop kan reagere på et lavt blodsukker med forskellige symptomer. Det kan for eksempel være: Du begynder at svede og ryste. Du får hjertebanken, synsforstyrrelser og koncentrationsbesvær. Du kan mærke en indre uro eller en sitren i kroppen. Du føler dig svimmel og sulten. Folk omkring dig kan opleve, at du bliver bleg, sur og irriteret - - og måske bliver du mere påståelig. Der kan være forskellige årsager til, at du oplever et for lavt blodsukker: Du har taget for meget insulin i forhold til, hvad du har spist. Hvis du har bevæget dig mere og måske over længere tid. Det er måske gået for længe mellem, at du har taget insulin og spist. Når dit blodsukker er for lavt, er det vigtigt, at det stiger igen. Du får dit blodsukker til at stige ved at spise eller drikke kulhydrater - - der virker hurtigt i kroppen. Din krop har brug for 15-20 gram kulhydrat for at få blodsukkeret til at stige. Det er for eksempel en brikjuice eller 5-7 stykker druesukker. Efter et kvarter måler du dit blodsukker og mærker efter, hvordan du har det. Er dit blodsukker steget til over 4,5 mmol/l - - skal du spise nogle langsomme kulhydrater. Det kan være et stykke groft brød med pålæg. Er dit blodsukker ikke steget, skal du drikke eller spise flere hurtige kulhydrater. Tjek dit blodsukker igen efter 15 minutter. Du skal reagere med det samme, hvis du mærker, at du har en føling. Hvis du ikke reagerer på et lavt blodsukker, kan det falde yderligere. Jo lavere dit blodsukker bliver, jo sværere får du ved selv, at gøre noget. Hvis dit blodsukker falder yderligere, kalder vi det et insulintilfælde. Mange fortæller, at de kan mærke, at de har lavt blodsukker - - men de har svært ved, at gøre noget ved det. Det lave blodsukker gør, at din hjerne ikke kan tænke klart. Det betyder, at du har brug for andres hjælp til at få dit blodsukker op. Folk omkring dig kan opleve, at du fumler med tingene - - at du vrøvler, bliver sur, afvisende eller at du virker fuld. Dine pårørende skal derfor hjælpe dig med at få druesukker eller juice - - så dit blodsukker ikke falder yderligere. Får du ikke hjælp, kan du blive bevidstløs og gå i kramper. Det kalder vi insulinchok. Et insulinchok kræver behandling af sundhedsfagligt personale. De fleste kommer sig uden mén efter et insulinchok. Det gælder også, hvis du ikke får hjælp fra andre. Du skal være særlig opmærksom, hvis du er påvirket af alkohol - - stoffer eller af visse typer medicin. I sjældne tilfælde kan du få varige mén. I enkelte tilfælde kan et insulinchok være så alvorligt, at det er livstruende. Fortæl folk omkring dig, hvad de skal gøre, hvis du bliver bevidstløs og kramper. Fortæl dem, at de altid skal ringe 1-1-2. Det kan også være en god idé, hvis dine nærmeste pårørende - - er instrueret i at give injektion med en glukagonpen. En glukagonpen indeholder et hormon - - hvor sukker frigives fra leveren, så blodsukkeret stiger igen. Er du i tvivl om noget kan du altid kontakte din diabetesbehandler.