Det var vigtigt for mig at have et netværk med venner og familie som støtte. Det var ikke sådan, at de sagde: "Godt gået at du er trappet ud af x antal piller" - - det var mere, at de ikke glemte mig - - at de godt vidste, at de kunne få den "gamle" Jesper tilbage - - end ham, der bare lå i sengen og var en zombie. Men de vidste også godt, at der var en vej - - og en kamp at kæmpe. Men de bakkede op omkring det. Det var ufattelig vigtigt. Det var både venner og familie, der bakkede op. Min kone var nok det allervigtigste punkt. Hun satte ikke noget ultimatum. Hun sørgede for, at jeg fik den rette guide - - at jeg gik til lægen og tog de rigtige piller - - så hun kunne hjælpe mig og guide mig den rigtige vej. Det var MEGET vigtigt!