Menneskets krop kræver ilt og næring for at fungere. Ilten kommer fra den luft, vi trækker ned i lungerne. I lungerne binder ilten sig til blodet, og på den måde transporteres ilten ud i kroppen, hvor ilten bruges af muskler, organer og væv. Hjertet er den pumpe, som holder gang i hele dette kredsløb. Hjertes højre halvdel pumper det iltfattige blod til lungerne, hvor ilten optages. Når blodet er fyldt med ilt, skal det videre ud i kroppen. For at få pumpetryk nok til det, passerer blodet igen hjertet. Men denne gang i venstre halvdel. Herfra pumpes blodet ud i det store systemkredsløb, som det kaldes. Altså hjerne, arme, ben, organer og så videre. Det kan også siges på en anden måde: Den højre og den venstre hjertehalvdel leverer blod til to forskellige kredsløb. Højre del forsyner lungekredsløbet, hvor ilten optages. Venstre hjertehalvdel forsyner systemkredsløbet, altså resten af kroppen, hvor ilten forbruges. Hjertes pumpemuskulatur skal også have ilt, svarende til at en motor skal have benzin. Iltforsyningen kommer igennem kranspulsårerne, som sidder udenpå hjertet. Og blodet til kranspulsårerne kommer fra den venstre hjertehalvdel, som jo leverer iltmættet blod. Bemærk iøvrigt, at hjertets to halvdele ikke er lige store. Venstre hjertehalvdel er størst, fordi det kræver meget pumpetryk at få blodet op i hjernen, helt ned i benene og tilbage igen.