Jeg mindes at have kørt for en flytning et sted. Der er, jeg tror det er en sofa - - der kæntrer, på én eller anden måde. I hvert fald får jeg skrabet et ordentligt sår på mit ben. Det tog jeg mig ikke voldsomt meget af. Jeg tørrede det lidt af og så videre, det gik. Der gik nogle dage og det så ikke pænt ud. Men det er skinnebenet, det gør ondt og heler måske ikke så hurtigt op. Jeg tænkte ikke, at sukkersygen gjorde mig følelsesløs. Det var før, at jeg vidste, jeg var følelsesløs. Men det helede da op efter meget lang tid. Det tænkte jeg ikke rigtigt over. Så gik der vel tre måneder - - så opdagede jeg at der var hul igen. Så måtte jeg op til lægen hvor de rensede det - - og jeg fik forbinding på. Jeg skulle passe på mit skinneben, for det var ikke helt godt. Da jeg fik et sår på venstre ben, dog ikke så voldsomt, som det på højre ben - - også bare med en flyttekasse, så var der hul. Jeg tænkte det var underligt, at der ikke skulle mere til. Jeg har aldrig haft sår på mine ben ellers. Jeg kommer op til en ny læge som siger, at det skal vi gøre noget ved. Så begyndte jeg til fodterapeut og fik lavet en fodstatus. Jeg havde næsten ingen følelse tilbage i højre ben - - noget bedre i venstre, men jeg kunne få svært ved at hele. Det bekymrede mig en del. Derfor besluttede jeg også, at jeg skulle holde op med at flytte. Det havde jeg svært ved. På et tidspunkt stoppede jeg så helt. Da jeg fik tilbuddet om at køre og feje - - slog jeg til, og det har jeg aldrig fortrudt. Jeg tror også det er derfor, jeg fik 10-12 år ekstra med mine ben. Havde jeg fortsat med at flytte, var jeg blevet amputeret meget før.