Søvnapnø er en søvnforstyrrelse, hvor du får forstyrret din søvn pga. mange vejrtrækningspauser. Det giver mangel på ilt i blodet. Der findes forskellige slags søvnapnø, hvoraf den mest almindelige er obstruktiv søvnapnø. De øvre luftveje lukkes til, fordi den bløde gane og tunge falder tilbage, og lukker af for luft til lungerne. Dine hjerne vil give besked til vejrtrækningsmusklerne - - om at forsøge at trække vejret. Pga. tillukning kommer der ingen luft til lungerne. Pauserne i vejrtrækningen betyder, at du vågner op og gisper efter vejret - - noget, som en pårørende kan nikke genkendende til. Samtidig vågner hjernen få sek. Det er sjældent, du selv registrerer opvågningen. Det betyder, at din søvn bliver urolig, og din søvnkvalitet dårlig. Din normale søvnrytme forstyrres - - og du mangler ilt i de perioder, du holder pause i vejrtrækningen. Svælget kan klappe sammen pga. snævre forhold, store mandler eller slap muskulatur i svælget. Snævre forhold i svælget kan skyldes overvægt, men du kan også være normalvægtig. Jo ældre vi bliver, jo større bliver risikoen for, at få søvnapnø. Dobbelt så mange mænd som kvinder rammes. Anden form for søvnapnø, kaldes central søvnapnø - - hvor hjernen ikke sender signaler til vejrtrækningsmuskulaturen, i mere end 10 sek. Til sidst findes der miks-søvnapnø, altså en kombination af de to. Det er ofte din partner, som bekymrer sig over, at du i perioder ikke trækker vejret. Din partner kan være meget generet af din højlydte snorken. Det første snork, efter en vejrtrækningspause, kan være meget voldsomt. Konsekvensen af søvnapnø er, at du føler dig træt og aldrig udhvilet. Du er altid søvnig, har svært ved at koncentrere dig og tænke klart. Måske har du ofte hovedpine, og nogle har problemer med potensen. Mange med søvnapnø beskriver, at de kan falde i søvn, hvor og hvornår, det skal være. Du kan derfor være til fare i trafikken, da du kan falde i søvn bag rattet. For at få stillet en diagnose, skal din søvn undersøges. Det foregår typisk ved, at du skal sove med noget udstyr. I særlige tilfælde vil din søvn blive undersøgt på en søvnklinik. Har du en partner, vil dennes beskrivelse af, hvordan du opfører dig, når du sover, også være afgørende. For de fleste, vil behandlingen være et CPAP apparat, som sikrer, at du undgår vejrtrækningspauser. Apparatet puster luft ind gennem en maske, du har på munden og næsen, mens du sover. Luften, du indånder gennem apparatet har et let overtryk. Det gør, at dine øvre luftveje holdes åbne, mens du sover. Du skal bruge apparatet hver nat, hele natten. Det kan tage noget tid, at vænne sig til. Mange oplever så god en virkning, at det opvejer generne ved at bruge det. Hvis du ikke får behandling, kan søvnapnøen blive værre. Det vil gå ud over din livskvalitet, fordi du er så træt om dagen, at du ikke kan fungere normalt. Det kan have konsekvenser for dig, både i dit privatliv, sociale liv og arbejdsliv. Desuden øger ubehandlet søvnapnø risikoen for at få hjertekarsygdomme og diabetes. Hvis du tror, at du har søvnapnø, skal du henvende dig til din læge. Lægen kan bedømme, om du har søvnapnø, og henvise dig til undersøgelse hos speciallæge. Forbered dig inden besøget med eksempler på, hvordan du/din partner oplever din søvn om natten - - og hvordan du føler dig unaturlig træt, eller falder i søvn om dagen.