Synstolkning: Film og bøger. Når man får en elev i klassen med alvorlig synsnedsættelse, er der mange overvejelser, man som lærer kan stå med. Undervisningsmaterialet Læring i øjenhøjde er en ressource, der adresserer de væsentligste udfordringer i denne situation. Eleven skal inkluderes i den almindelige undervisning og anvende det samme materiale som de øvrige elever i klassen. Nogle gange kan det være nødvendigt at synstolke, videofilm og billeder. I denne video forklarer vi, hvad synstolkning er, og hvordan man selv kan synstolke film og billeder. Synstolkning er en beskrivelse af den visuelle handling i en film eller betydningen af elementerne af et billede, som er nødvendig, hvis man skal kunne forstå handlingen eller billedet uden at kunne se det. For elever med synsnedsættelse kan et alternativ til synstolkning være at skærmdele, så eleven kan få vist filmen eller billedet på sin egen skærm med den nødvendige forstørrelse og anden korrektion. Det er dog langtfra altid, at skærmdeling er en anvendelig mulighed. Med synstolkning af film får man som elev med nedsat syn beskrivelser af miljø, omgivelser og den nonverbale kommunikation, når lydsporet suppleres med ekstra information. Når man synes tolker, giver man en beskrivelse af billedsiden af et visuelt medie, så eleven med nedsat syn får adgang til fællesskabet omkring filmen og senere arbejdet med filmen. Synstolkningen skal så vidt muligt passe i det originale lydspor, så man både kan høre, hvad der bliver sagt i filmen, og hvad der sker. I praksis anvender man ofte pauser i lydsporet til synstolkning. Eleverne står på række. De har hver deres bæger med popcorn og spiser om kap. Karla koncentrerer sig om at spise hurtigst. Stop! Træd væk fra jeres popcorn. Karla spiser stadig. Hun siger: Yes, jeg har vundet. Er der ikke flere? Det er helt klart Othello, der har vundet. Han har spist mange gange flere end nogen andre. Han er bare så hurtig, altså. Filuca! Irriterende hurtig, mener jeg. Og hvor er du bare smadder irriterende, Othello! Så blev jeg nummer 2. Ja, hvor du gjorde. Det gjorde jeg altså. Jeg spiste mange flere end dig, så jeg er nummer 2. Ja, det passer. Jeg så Flemming spiste mindst dobbelt så mange som Karla. Øv altså. Det er bare uretfærdigt. Jeg vil da også være nummer 2. Karla spiste 56 popkorn og blev nummer 7. Heinz danser rundt om Karla, der ser trist ud. Jeg er på hold med Flemming. Det var verdens dårligste leg og rigtig, rigtig uretfærdigt. Nu skal vi lege noget andet. Synstolkning er en tilføjelse til billederne. Med synstolkning får man som elev med nedsat syn beskrivelser af billeder eller dele af billeder, da synstolkeren supplerer med ekstra information om det, eleven ikke selv kan se. Vær opmærksom på at der skal synstolkes ved meget mørke billeder eller billeder med stor detaljerigdom. I dag skal vi arbejde med Flemmings fantalastiske dagbog. Jeg har sat den op her på Smartboardet, og vi går i gang med Min familie - Tegn og fortæl om din familie. Min far sælger sand, og det er han rigtig god til, for han giver aldrig op. Når far er hjemme, er det ham, der bestemmer, hvor skabet skal stå. Flemming har tegnet sin far. Han er en høj, tynd grøn kaktus med et sort slips på og en brun mappe. Ved siden af det har Flemming tegnet skabet, og det er et rødt skab. Mor graver efter grus hjemme i vores grusgrav. Hun elsker støv og behøver kun vand, hvis hun skal vaskes. Flemming har tegnet sin mor, og hun er en kuglerund grøn kaktus med en orange kasket på, og hun sidder på en orange gravemaskine, med en grab. Under grabben kan man se en stor gul bunke grus. Min mor er ret sej, og når far ikke er hjemme, er det min mor, der bestemmer, hvor skabet skal stå. Når man synstolker, skal man forsøge at gøre det så enkelt og faktuelt som muligt og eksempelvis undlade fortolkninger af billeder og billedelementer. Generelt er det altid en god ide at beskrive billeder og slides, når man præsenterer for et publikum, som omfatter personer med synsnedsættelse eller blindhed.