Jeg er Psykiatriens repræsentant i 'Mennesker har brug for mennesker'. Veteranhaven er et tilbud som ikke er tidsbegrænset hvor vi kan tage ud, og hvor folk kan komme efterfølgende og blive en del af et fællesskab, hvor man kan få struktur på hverdagen og blive en del af forpligtende fællesskaber, hvor man kan få brugt sin krop, så man kan blive naturligt træt. Sove godt om natten. Noget af det som Veteranhaven kan, er at vi kommer ud et andet sted, hvor det ikke nødvendigvis er mig som medarbejder eller behandler, der er ekspert. Det kan være patienten som kommer ud og ved en masse om græsslåning eller forskellige typer havearbejde. Vi får et mere ligeværdigt forhold. Det kunne være godt at få flere af mine kollegaer med ud. Det betyder bare rigtig meget for mig at kunne være herude og møde de andre, der kommer herude. Det har været med til, at den sygemelding, jeg havde for et år siden, at den kunne veksles til, at jeg nu er startet i praktik tre dage om ugen. Jeg har været herude så længe nu, så jeg er en af de erfarne. Jeg er en af dem, der bliver spurgt f.eks. hvis der kommer nye, om jeg vil vise dem rundt. Jeg er herude om mandagen, så skal man lige høre, om folk har haft en god weekend. Det er jo rart, at der er nogen, der interesserer sig for en. Og det vil jeg jo ikke have oplevet, hvis ikke jeg kom herude. Så ville jeg bare have siddet derhjemme. Ja. Det er megafedt. Det er enormt inkluderende. Man skal gøre mere af det her. Og så ser jeg også, at dem som kommer i 'Mennesker har brug for Mennesker', de vokser af at være her. Stort set alle kan falde til hernede, fordi fundamentet er, som det er. Det følger årstiderne. Der er ro på. Der er overblik. Min rolle, den bliver meget positivt påvirket af at være herude. Man bliver hurtigt en del af det fællesskab, der er herude. Man møder mennesker. Man møder ligeværd. Hele samfundet får jo en kæmpe gevinst ved det, at vi får brudt nogle af de her lidt tabubelagte udfordringer. Jeg tror, det hjælper flere hurtigere igennem sygdomsforløb. Jeg tror, man får meget bedre værdier, når man kommer ud på den anden side. Jeg tror, arbejdsmoralen bliver en helt anden. Kendskabet til ens egne grænser bliver helt anderledes. Det kan godt være, at jeg er her qua mit arbejde. Men det giver jo også mig noget personligt. Og kunne fornemme det, haven kan. Og få andre herned og mærke det. Der kommer ikke nogen hen til mig og siger: "Så fik jeg lige det her medicin." Det er som om, at haven laver et magisk tæppe henover, hvor det ikke er det, det drejer sig om. Det får også vist en anden side af mig, end den, der bare sidder og pusher piller eller tæller bivirkninger eller hvad det nu er. Som psykiatrisk sygeplejerske, så har man jo også mennesket med. Man er ikke bare en maskine, der sidder og tæller. Den private, personlige side af mig, den har lidt mere plads hernede. Jeg tror, vi nikker en gang imellem til hinanden og siger, det er simpelthen for fedt det her. Vi er så heldige. Men jeg tror, man skal være her for at forstå det.