Instruktionsformer. Denne video er en del af undervisningsmaterialet Læring i øjenhøjde, der er en ressource for lærere, som får en elev med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed i klassen. Når du som idrætslærer har en elev med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed, bør du anvende bestemte instruktionsformer, som understøtter elevens læring og mulighed for at deltage i undervisningen. Videoen viser, hvordan du kan arbejde med verbal instruktion, taktilt instruktion og motorisk instruktion i din undervisning. Instruktionsformerne bliver ofte brugt i kombination. "eller fingrene under staven, sådan" Gå altid i dialog med eleven om, hvad der hjælper vedkommende bedst i idrætsundervisningen. Verbal instruktion består af klare og præcise mundtlige forklaringer. Det er beskrivelser af bevægelser, regler, banens opsætning og form, og af omgivelserne. Verbal instruktion kan understøttes af lyd som klap eller banken på en genstand, hvis eleven skal guides i en bestemt retning. "lidt længere, lidt bredere" Undgå upræcise udtryk som "Stil jer derover" eller "Gør sådan her" Eleven kan ikke nødvendigvis se, hvor du peger hen, eller hvad det er, du viser. "Hvem kan ikke se mig, og hvem kan se mig?" "Jer der står med ryggen til" Brug præcise, beskrivende anvisninger og supplér eventuelt med lyd. En øvelse i dette forløb, som træner evnen til at give og modtage verbal instruktion, er Kopier-og-genskab Det kan være nødvendigt at understøtte den verbale instruktion med taktil eller motorisk instruktion. Taktil instruktion indebærer berøring af taktile afmærkninger, redskaber eller rekvisitter. Eleven kan også mærke på læreren eller på en makker for på den måde at blive guidet til den rette position eller bevægelse. Taktile afmærkninger hjælper eleven med at orientere sig, og for at demonstrere det har vi her i øvelsen Aflever-løb-modtag-skyd sat tyk mat tape på gulvet for at guide eleven til at placere sig rigtigt og til at markere løbebanen. Det er vigtigt, at tapen har tydelig kontrast til gulvet, og at man kan mærke tapen under fødderne. En anden form for taktil instruktion er, når eleven følger lærerens eller en kammerats bevægelser via berøring for på den måde at forstå øvelsen. En tredje form for taktilt instruktion er fx at tegne banen, kammeraternes placering eller et bevægelsesmønster på elevens ryg eller håndryg. På den måde kan man hjælpe eleven til at danne mentale forestillinger af øvelsen. "og skyder mod målet" "okay?" En øvelse man kan bruge til at træne evnen til at give og modtage taktil instruktion er Løb-og-tegn. Ved motoriske instruktioner hjælper læreren eller en kammerat fysisk med at udføre en bevægelse. Motorisk instruktion er ofte meget konkrete anvisninger af små dele af en øvelse. Ved at kombinere de tre interaktionsformer kan du sikre, at elever med alvorlige synsnedsættelse eller blindhed får den vejledning, de har brug for. Metoderne understøtter hinanden og fremmer forståelse og deltagelse. Dialog med eleven og variationer af disse tre instruktionsformer gør det muligt at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov og gøre læringsprocessen mere inkluderende og tilgængelig.